Olaug Nilssen: “Tung tids tale”

Norske Olaug Nilssens “Tung tids tale” er en medrivende lille roman om at være forælder til et barn med autisme. Bogen er baseret på Nilssens egne oplevelser. Teksten står knivskarpt. “Tung tids tale” er hudløst ærlig uden at forfalde til sentimentalitet. Nilssen lukker os ind i sit sårbareste rum, hvilket har skabt en stærk og kærlighedsfyldt roman om en familie, som ikke kan være den familie, de havde forestillet sig, de skulle være. Alle der har autisme inde på livet SKAL læse bogen. Politikere, faggrupper, omsorgspersoner, familie, venner … “Noterede det gjorde de i hvert fald ikke, for vi havde allerede ud fra måden, de spurgte på, fornemmet, at de ledte efter tegn på det unormale, tegn på, at også vi havde set, hvilken kategori du havde hørt hjemme i, helt fra du var lille, at også vi havde vidst det. Inderest inde. Men vi vidste det ikke, og vi ved det stadig ikke, selvom der er klare beviser på, at det er sandt. For det var ikke sådan, vi så dig. Det er ikke sådan, vi ser dig.” Tak @turbine_forlaget 🤎 // Oversætter: @karenfastrup

Skriv en kommentar