serier

DE GODE SERIER:

Unknown-23.jpeg

SKAM: Har du noget med unge mennesker at gøre, har du selv været ung? Så må SKAM ramme dig. Er stadig i tvivl om, jeg er mest til sæson 2 eller 3 – skal måske bare gense den vidunderlige serie?


Unknown-20.jpeg

SOMETHING IN THE RAIN: Meget fin koreansk serie om kærlighed på trods. Spændende indblik i en helt anden kultur. Kunne du lide SKAM, vil jeg bestemt anbefale serien.


Unknown-20.jpeg

PEAKY BLINDERS: Serien bygger på datidens virkelige “gangster”-bander i Birmingham efter 1. verdenskrig. Det er råt og barskt, men også fyldt af familiebånd, venskab og kærlighed. De tre første sæsoner er bedst. Boardwalk Empire og Peaky Blinders foregår på hver side af Atlanten. Begge serier er af høj kvalitet.

 


Unknown-20.jpeg

THE WALKING DEAD: Serien er så meget mere end zombier. Familie, venskab, overlevelse, tillid, liv. Især de 4 første sæsoner er utrolig gode. Jeg følger stadig med – men mere for gammelt venskabs skyld!


cq5dam-1.web.1200.675.jpeg

TREME: Treme har navn efter et kvarter i New Orleans og følger menneskers forsøg på at finde tilbage til en hverdag efter orkanen Katrina i 2005. Serien er skabt af The Wire-folk. Det er god musik, fremragende karakterer, elegant samfundskritik. Man er ganske enkelt i godt selskab – hele vejen!


cq5dam.web.1200.675.jpeg

BOARDWALK EMPIRE: Vi er forbudstidens USA. Vi følger Nucky Thompson (Steve Buscemi) fra hans spiritusimperiums gennembrud i 1921, da spiritusforbuddet blev indført og fem sæsoner frem. Karakterne bliver ved med at udvikle sig – i min verden et must!


the-wire-s3-1920x1080.jpg

THE WIRE: Om livet (på havnen, politiet, pushere) omkring narkomiljøet i den amerikanske by Baltimore. De første 2 sæsoner er nogle af de bedste, jeg har set. Fantastiske og stærke personskildringer.

 


Miniserien “Olive Kitteridge” baseret på Elizabeth Strouts fremragende roman af samme navn, er fuldstændig vidunderlig. Er du til lavmælte menneskeskæbner, så min varmeste anbefaling. Sjældent er jeg IKKE blevet skuffet over en filmatisering. Skønne Frances McDormand er Olive Kitteridge.